”Vil du med?” ”Hvor hen?” ”Lokal outreach. Vi skal give mad ud, og lege med børn… Vil du med.” ”… Okay!”
Jeg havde ikke regnet med af få mulighed for at hjælpe til i de tjenester der er her, siden jeg bare kom for at besøge mine forældre, men da jeg satte mig i bilen på vej op i bjergene virkede det naturligt.
Vi kørte i ca. 15 minutter, og derefter ankom vi til en parkeringsplads ved en skole. Da vi stod ud af bilen, kom en lille filippinsk dame ud og spurgte om vi ville hjælpe med at bære maden indenfor. En truck var fyldt med mad, og vi bar gryder, pander og fade ind i skolens hal. Dér satte vi borde op for de mennesker som kom og anbragte maden i en linje, sådan at det var nemt at servere.
Så begyndte folk at komme. Fra Mexico var jeg vant til junkies og alkoholikere, der kom og spiste, men her var der mange unge mødre og bedsteforældre der kom med klynger af børn. Mange af de der var der, kom fra små øer i Stillehavet, hvor USA for mange år tilbage havde prøvesprængninger af atomvåben. Al atomaffaldet drev ind over disse øer, og for at ”hjælpe” dem, anbragte man dem på Hawaii øerne, i ghettoer og projekter, hvor de hver uge får hjælp til mad af de mennesker der har tjenesten hvor vi var.
Jeg talte med en ung kvinde, der ikke var meget ældre end mig, og havde en søn på 9. Hun var meget interesseret i mission, og syntes det var skønt at jeg gad at spise og snakke med hende.
Det nye år er sprunget ind, og jeg glæder mig til at se hvad dette år bringer. Jeg har høje forventninger, og håb om fantastiske ting. Min bøn er at du vil blive velsignet i dette år.


Posted on January 1, 2011
0