Jeg er så stoppet med mad, at bare tanken om at spise yderligere giver mig kvalme. Al denne nye, velsmagende og flotte mad frister sådan, men jeg føler ikke, jeg har lavet andet end at bede for folk og spise. Det er selvfølgelig sagt med et smil: vi har oplevet rigtig mange gode ting, og vi er blevet så fantastisk velsignede.
1) Den første dag vi var her, tog vi gennem Chisnau, som er hovedstaden, spiste noget lever, og tog til et møde i den kirke vi arbejder sammen med. Jeg var personligt ved at falde i søvn under mødet, men vi havde også kun sovet få timer natten forinden i flyet. Ligepå og hårdt…
2) I går tog vi til 2 forskellige alderdomshjem og bad for de gamle dér. Det var hovedsageligt kvinder, men de var søde og der blev ikke sparet på tårerne. Det var inspirerende at høre om deres liv, da de alle havde levet under 2. verdenskrig, jerntæppet og murens fald.
Efterfølgende tog vi ud på et rehab center, hvor vi blev vist rundt. Der underviste jeg. Jeg underviste om Peters liv, og en af mændene valgte at give sit liv til Jesus. – Derefter var der spørgetid, og vi blev bombaderet med alverdens spørgsmål om bibelen, liv og vores meninger. Det var tydeligt at mærke at der var en sult for håb om et bedre liv end det der var levet før.
Bagefter tog vi til et bønnemøde, hvor Bergur, vores præst, endte med at prædike, vi bad for de syge og sang velsignelser over dem. Det var en meget stærk oplevelse for mig.
3) I dag tog vi på et plejehjem. Der fik vi lov til at bede for nogle meget syge mennesker. Det var en stor mundfuld for os at tage, at skulle ind i folks største elende, men det betød så meget for dem at vi viste dem kærlighed og omsorg. Det er nok mere os der føler os forandrede efter turen der.
To be continued…
teresablay
Posted on August 3, 2011
0