Benene oppe. Lænet tilbage I en læderlænestol. Luksus. Vi diskutere appleprogrammer, siddestillinger og nyhederne. Situationen er afslappet. Jeg kan næsten mærke mit blodtryk falde, og jeg kan hører børnene lege udenfor.
Vi er lige kommet tilbage til Chisinau efter tre dage I Ungheni. Jeg sidder lidt og overvejer hvordan jeg skal forklare vores oplevelse dér, og er kommet frem til at jeg må indrømme at den var fantastisk. På trods af meget ømme fødder, frustrationer over kulturforskelle og meget lidt søvn, har det forandret mange menneskers liv så radikalt, at de alle ting der er til at tænke på negativt, ikke har særlig stor betydning.
Planen var at vi skulle evangalisere i to dage, og holde møder om aftenen, men på grund af vores meget begrænsede russiske, blev det ikke til særlig meget evangalisation fra min side. Derimod fik vi inviteret hundredevis af mennesker i kirke, og bedt for en del. Det var meget varmt, og vi fik gået en hel del. Byen havde ca. 30.000 indbyggere, så det var en by på en pæn størrelse med fri mulighed for at stavre lidt rundt. Vi brugte meget tid på markedet hvor vi faldt i tale med forhandlerne, og derudover gik jeg fra den ene ende af byen til den anden et par gange med invitationsflyers.
Møderne om aftenen var interessante. Bergur talte om evangeliet, og der var mennesker der til begge møder valgte at modtage Jesus i deres liv.HALLELUJAH! – Vi bad for syge, men oplevede også frustrationerne i os selv i denne tjeneste. Vi talte meget sammen i teamet om vores oplevelse med det, og bad om mod til at fortsætte.
Da vi kom til Chisinau igen om søndagen, dumpede vi direkte ind i gudstjenesten, hvor vi var æresgæster. Menigheden har ca. 1000 medlemmer, og vi blev vist op foran for vi var jo missionærerne fra Danmark. Bergur prædikede om søndagen, og vi bad igen for de syge. Denne gang var vores oplevelse helt anderledes. Vi så de blinde få deres syn igen, folk med hovedpine blive forløste fra deres smerter, og mennesker med ryg problemer gå i glæde derfra. Skaren af hænder der blev rakt op, da der blev spurgt om hvem der havde modtaget helbredelse var enorm, og vi stod forbavsede tilbage. Hvad var der sket? – Hvordan? – Hvorfor? – Og hvad havde vi gjort for at dette kunne lade sig gøre? – Svaret er nok Guds nåde og kærlighed. Vi har som team oplevet at kunne leve som den kirke der står om i Apostlenes Gerninger. Dele alt, bede sammen, spise sammen. Og jo mere vi voksede sammen i stædighed og længsel for at se vækkelse og helbredelse, og jo mere vores ydmyghed voksede, voksede troen og vi begyndte at se miraklerne ske omkring os…
Bergur er taget hjem til Danmark, og resten af teamet skal nu nordpå hvor vi skal være medhjælpere på en teenagelejr. Vi glæder os og har høje forventninger til resten af turen.
Bed for:
God kommunikation mellem os som team og til de mennesker vi tjener
At Guds kraft må være evident i Moldova
At kirkerne her må opleve velsignelser ved deres meget fokuserede arbejde
More to come…
teresablay
Posted on August 8, 2011
0